Terrasser
Etablering af træterrasser i alle former. Fordelen ved træterrasser er mange, den falder naturligt ind i din have og giver derved et natur-look, samt udstråler en varm atmosfære af hygge.
Terrasser
Et af vores specialer er at lægge træterrasser. Vi giver råd til design og beliggenhed, så du får en terrasse, som du kan nyde i mange år fremover. Der er mange vigtige overvejelser at gøre sig, før anlæggelse af en træterrasse. Du skal tage husets stil med i din betragtning, terrassens og husets udtryk skal passe sammen eller komplimentere hinanden godt. Tag ligeledes huset og havens størrelse med i dine overvejelser – hvis huset eller haven er lille, kan en stor terrasse være for voldsom. Træets farve skal også give et godt helhedsindtryk i kombination med husets farve. Noget af det vigtigste er selvfølgelig, hvornår på dagen du ønsker sol på din terrasse, hvilket afhænger meget af, hvornår du tilbringer tid derude.
Fordelen ved træterrasser er mange. Den falder naturligt ind i din have og giver derved et natur-look, samt udstråler en varm atmosfære af hygge. Det er mere behageligt at gå på træ end fliser. Når terrassen ligger op ad huset, giver træet en fornemmelse af at huset fortsætter direkte ud i haven. Når terrassen derimod er længere væk fra huset, føler du dig endnu mere som værende midt i en oase af natur og den ro, som medfølger heraf. Hvad du vælger, er en smagssag. Vi kommer gerne ud til dig for at give vores vurdering, som du kan træffe dit valg ud fra.
